Tumor ud

Jeg fik fjernet Tumoren d.26-6, på Zebs fødselsdag. Han var sammen med Chirley og Mikkel hos deres far i Vejle imens. Jeg blev indlagt på patient hospitalet dagen før og rendte til flere samtaler og undersøgelser inden.

På patienthospitalet, ansigtet er begyndt at hænge i AN siden allerede der.

Gudskelov havde jeg min lillesøster med, hun var guld værd for mig og gav tryghed, samtidig med at hun stillede alle mulige spørgsmål til kirugen, hvilket jeg var super glad for, for jeg kunne slet ikke tænke..

Jeg blev hentet kl 8.00 næste morgen og gjort klar til operation og så kan jeg ikke huske mere før ved 11.00 tiden, jeg vågnede glad og tilfreds, med et stort smil – troede jeg. Men jeg havde fået ansigts lammelse, så alt i venstre side hang og jeg kunne ikke lukke øjet, det kan stadig ikke lukkes, så det store smil, var kun i højre side. Men jeg var bare glad og ligeglad med alt andet, jeg levede, jeg var ikke svimmel, jeg havde fået en ny chance for at leve.

Lige vågnet af narkosen, glad og tilfreds.

Det er jeg stadig glad for, meget.

Andersen og jeg Facetimede konstant mens jeg var i KBH, han var så nervøs og hadede at være flere tusinde km væk. Men det gik, min søster og bedste veninde besøgte mig på Riget, og på dag 3 blev jeg udskrevet at en kirug som var mere end tilfreds med hans resultat, jeg er Lars Poulsgaard evigt taknemmelig, for han har virkelig gjort det godt. 🙂 

Dag 3, og lige før udskrivelsen, selv uden smil er munden skæv her

Leila hentede mig på Riget og kørte mig hjem til Andersen, og Søren kom med Zeb, så hyggede vi os der i et par dage. Marianne kørte mig til genoptræning og ergoterapi, jeg er super glad for at den tid hun har brugt på mig, for hun var der bare når jeg havde behov, hun bagte til mig og hyggede om mig.

Andersen kom hjem før tid, og det var fantastisk, han havde været så bange for at jeg ikke ville kunne kende ham efter operationen og ville ikke slippe mig sådan lige. For pokker, at man kan blive SÅ forelsket i min alder, det havde jeg ikke troet. Zeb og jeg var der i 1½ måned og det var virkelig fedt at blive passet på og hygget om.

Præcis 1 måned efter operationen, kørte jeg bil igen.

Med Sørøver Sallys pirat klap, øjet kan stadig ikke lukke og skal slappe lidt af ind imellem.

Nu er der gået lidt over 3 måneder og det bliver stille og roligt bedre med mit ansigt, det er noget andet med kroppen, jeg bliver træt som et helt alderdomshjem et par gange om dagen og må bare sove. Hvis jeg glemmer at træne kroppen 1 dag, så kan hovedet ikke følge med når jeg drejer det. Min fysioterapeut sagde til mig, det er resten af livet at du skal træne hver dag, du skal starte forfra hvergang du holder fri et par dage. Så jeg går og laver en masse øvelser hele tiden. Men jeg er ikke svimmel mere og nu skal jeg snart have mine nye Cross høreapperarter WUUUP WUUUP

Snart kan jeg smile helt. Så skal øjet bare komme med og begynde at lukke.