Zeb. Part 7.

29 Juni
Hold da op, part 7. Jeg er overrasket over at jeg stadig skriver om dette, men jeg har nok lidt brug for det og jeg ved nu, at andre læser og genkender meget i dette. Så giver det lidt mere lyst til at skrive og indvi jer i hvad der sker.
I går var vi endnu en tur på Bispebjerg hospital for at tale med psykologerne og Zeb skulle også have en Somatisk undersøgelse (højde, vægt, blodtryk og hjerte) med henblik på kontrol af ham, når han bliver tildelt stophormoner.
Vi havde hentet storesøster Chirley på vejen, så hun også kunne komme med ind til morfar bagefter 😀

Inde på Bispebjerg går der en del tid med at lede efter en parkeringsplads og finde rundt. Jøsses det er bare ikke let, men vi kommer op og jeg ved at jeg kan godt opgive at tysse på ungerne. De har savnet hinanden og det tabte tid skal nu indhentes i form af kærlig drilleri og højlydt latter.
I vores familie er vi meget i nuet og enormt kærlige, vi både krammer og kysser offentligt, vi fylder meget i form af lyd og latter, og samtidig er vi mega sårbare og følsomme. I forbindelse med mit arbejde, er jeg ekstra følsom og mærker meget let andre menneskers energi og deres behov. Jeg stiller aldrig ind på et menneske som ikke har bedt mig om det, men det sker altså at en sjæl beder mig om hjælp til at viderebringe en besked, så forsøger jeg at gøre det så forsigtigt som jeg kan. Folk har det med at enten blive sure eller bange for/på mig, så denne del skræmmer mig helt vildt.
Der kom denne lille familie, med den smukkeste unge mand, jeg kalder ham for Ricko, for jeg fik ikke spurgt om de måtte nævnes her. Ricko er 16 år og lidt længere end Zeb i denne transformations proces, han har bare det smukkeste lys i sig og den reneste energi. Han satte sig sådan at der var en stol i mellem os, og han mærkede på os, for at finde ud af hvem og hvad vi var. Det var den vildeste følelse, for jeg er kun vant til at det er mine egne unger som gør sådan og så er det jo ikke lige mig det er rettet imod. Vi snakkede uden et ord, fantastisk. Ricko tegner, og han er super dygtig, ham kommer vi til at se meget mere til via hans tegninger. Det har ikke været let for Ricko, han har måtte kæmpe så meget mere end Zeb. Mit lille skriv om dem, er egentligt fordi at jeg blev bedt om at fortælle hans mor, at det skal nok blive godt og at Ricko kommer til at klare sig super flot. Mor blev glad og tog flot imod mit budskab. Tusinde tak 🙂
Zeb var inde alene først (det er vigtigt at I derude ved at I kan bede om at være til stede under disse samtaler. Men Zeb ville gerne ind selv)