Zeb. Part 9.

Zeb. Fødselsdag

Zeb jubler for tiden, halvt i hvert fald. Han har fået 2 sprøjter med StopHormon og der er kommet brev fra hans læger på V&R. Hans hormontal er dalet flot og blodprøverne i øvrigt ser flotte ud.
Ikke flere kropsproblemer fra den forkerte del af ham, han er virkelig glad 🙂 Og er han glad, så er mor også glad.

Jo der er da stadig kampe at kæmpe, men det handler mere om andre mennesker, som måske burde være i nærmiljøet, men som har fravalgt mit skønne barn fordi de ikke kan rumme det min søn kæmper for at blive til. Zeb har lige haft fødselsdag, han blev 14 år, ikke en gave er der kommer fra hans fars side af familien, ikke et opkald, men 3 tørre tillykke på hans FB side. Det er nu på 3 år at Zeb ikke har fået fødselsdagsgaver eller andet fra den del af familien (jo, han har fået af sin far, undtagen i år), og det er så uendeligt trist, især fordi han jo knuselsker dem alle og de sårer ham helt vildt. Han vælger langsomt fra, samtidig med at han lider indvendigt.
Zeb var på Bornholm med klassen da han havde fødselsdag og han holdt sin tlf tæt på sig, for ikke at miste det der vigtige opkald fra den mand  som Zeb elsker mest i verden – men det kom bare ikke. Zeb var ulykkelig da vi talte sammen dagen efter, han forstår ikke hvordan man kan glemme sit barn så let. Og det hjælper bare ikke mere, at jeg forsøger at undskylde, Zeb er langt fra dum, og han ved bedre.
Zeb havde aftalt at han, Chirley og Mikkel skulle på Mc.D med Zebs far (som ikke ville have at jeg var der, fint nok) her d.29, for at fejre Zeb, men Zeb vil ikke mere. Han vil ikke skuffes mere, han vil ikke såres mere, så vil han hellere fravælge og bare være min ynglings super tossede ZebStar. Midt i det hele må jeg tilstå at jeg er ok med det, jeg skrev en sms til far dagen efter Zebs fødselsdag, men det fik ham ikke til at ringe alligevel. Så jeg smider også håndklædet i ringen, og lader far være, Zeb skal elskes ægte, og ikke af pligt. Zeb vil ikke skrive til sin far om hvorfor han ikke kom, han syntes at far burde mærke hvordan det føles at blive “glemt”
Nu er der kun Morfar, Bedste Bodil og Bessefar, Bedste Anne, Chirley, Mikkel og jeg til at give Zeb kort og gaver. Det bliver en meget lille konfirmation til næste år.

Hvis du skulle have lyst til at sende Zeb en lille fødselsdags hilsen, så skriv til mig på satine.lyzet@gmail.com
Jeg kvitter med billeder af Zeb når han får kortene 🙂

Skriv gerne en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den Du er velkommen til at stile spørgsmål, eller dele din mening her.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zeb. Part 9.