Så lige en tur i Amtet

Jeg er jo gået i gang med at søge fuld forældremyndighed, der sker en masse her og det hele er på samme tid, bare jeg ikke klapper sammen 😉
Grunden til at jeg søger FFM er for Zebs skyld, det har INTET med Zebs far og mit manglende venskab/samarbejde at gøre. Det kan ikke understreges nok, det handler kun om Zeb og hvad der er bedst for ham, i denne sammenhæng. Det er ikke fordi jeg kalder far for en dårlig forælder, vi er simpelthen bare enige om ikke at være enige i dette med Zeb.
Zebs far har mega svært ved at få plads til dette i hans hjerte, og jeg kan til dels godt forstå ham og den angst han har, men det handler bare ikke om hverken ham eller jeg – det handler om vores barn.

I desperation kan far godt finde på at sige noget dumt og jeg kan ikke lade være med at grine, til hans frustration. Men altså, sådan noget som at jeg har skiftet navn et par gange, er bestemt ikke skyld i at Zeb er blevet transkønnet (jeg trækker på smilebåndet ved tanken om fars påstand her :p ) Og selvfølgelig når jeg reagere sådan, så bliver far sur, men jeg kan altså ikke lade være. Zeb er som han er, der er ingen ting der har kunne påvirke ham til at føle sig anderledes, eller gøre at han ikke ville blive ha blevet transkønnet.

Tilbage til det med Amtet. Jeg søger fuld forældreMyndighed fordi at Zeb på et tidspunkt formentlig vil blive tilbudt stophormon og far har allerede 2 gange sagt at han ikke vil tillade det, desværre. Jeg ville ønske at vi var enige her, men jeg tror ikke at far tænker på hvor ydmygende det er for Zeb at brysterne vokser, eller at han skal fritages for idræt pga kraftig menstruation og smerter, og hvis nu der sker et uheld og han bløder igennem.

7 dage hver eneste måned, går mit tapre barn helt ned med flaget, krøller sig sammen, har ondt og græder, det gnaver i ham om hvorfor han skal have det sådan. Han skammer sig helt enormt og hader sig selv og sin krop. Jeg ser det, jeg mærker det, jeg hører det og jeg trøster gennem de dage, og måske derfor kan jeg bedre forstå hvor vigtigt det er for Zeb. Jeg kan godt følge fars tanker langt hen af vejen, angsten for om de hormoner nu skader Zebs krop på sigt, jeg tænker selv over det. Men jeg har spurgt andre transkønnede, både nye og de ældre, de giver altså et bedre svar end det man kan læse sig til. Og så er der det med navnet, Zeb hedder stadig sit dåbsnavn på papiret for far skal igen være medunderskriver og det sker heller ikke. Så for Zebs skyld (og Zeb har rent faktisk bedt mig om at søge FFM) gør jeg dette. Det betyder ikke at far ikke kan se sit barn mere, det kan han sagtens, ligesom de 2 bliver enige om. Det betyder ikke at Zeb ikke elsker sin far, for det gør han.
Jeg ville ønske at vi kunne arbejde sammen i dette 🙁 For Zebs skyld.