Zeb. Part 8

Vi er allerede i Marts 2019, tiden går stærkt.
Zeb er gladere end han har været i lang tid, han ved at der er grønt lys for stophormon og vi har den første tid på SK* i KBH d.21

Det er første gang siden vi vandt forældremyndigheden. Stophormon er hans aller største ønske, og han hopper rundt, nærmest som han gjorde juleaften. Men, vi ved altså ikke om det er det der skal ske her d. 21-3 Vi ved kun at tiden nærmest står stille pt, dagligt bliver der spurgt: hvor mange dage er der tilbage mor?

Selvom vi jo vandt retssagen, lukker det ikke for følelserne til far, og savnet er der absolut. Men Zeb er nok lidt forsigtig for tiden, for han er sårbar, det skyldes at han jo er glad over at vi vandt- men samtidig er han ked af det på fars vegne. Det ville have været så meget lettere hvis far og jeg kunne være enige og fælles om at hjælpe vores barn til at blive hel indeni. Absolut.

At vi er flyttet, har givet drengene mere ro, de er sødere, gladere og vi er sammen på en hel anden måde. Vi er ved at tilpasse os vores nye roller.

Zeb er nok den der mærker det mest, han savner de daglige drillerier med Don Don, og samtidig er han glad for ikke hele tiden at skulle stå til ansvar for de ting som han af naturlige grunde glemmer. Bedst af alt er at han bare kan gå ind til Johnny (Don Don) hvis han har brug for ham, det betyder så uendeligt meget, Johnny har jo været den daglige mandlige figur i Zebs liv i knap 10 år.
Han er glad for tavlen i køkkenet, som fortæller ham om hvordan hele ugen ser ud og hvem der skal hvad. Ingen overraskelser.  Og så danses det på livet løs, filmes og leges med Alba, han er i sit es.

Vores nye naboer, som stort set alle er ældre, syntes at han er en sød og charmerende ung mand, måske lidt genert, men høflig og sød.

Det værste ved at være flyttet er savnet til Don Don OG poolen. Den er der bare ikke plads til her.  Men vi skal nok få det godt her 🙂

 

*Sexologisk Klinik