Zeb. Part 5

Mor´s hjørne. Frie tanker o.s.v.

Når man som forælder får den meddelelse som jeg fik, fra mit barn, farer der nok 1 million tanker og scenarier igennem ens hoved. Hvad nu? Hvordan gør jeg lige det her? Er det seriøst?  Er det holdbart eller skifter barnet mening? Hvor langt skal jeg lade det her gå? Hvem kan jeg snakke med? Skal jeg ignorere det? Og mange andre tanker.
Men inderst inde vidste jeg at Zeb mente det han sagde, og at jeg skulle tage afsked med min lille pige.
Når ens barn springer ud som transkønnet, er der mange ting som forandres, for evigt. Min lille smukke pige, med håret helt forbi taljen. Det var et farvel til hende, men samtidig var det et Goddag til Zeb, min friske, fjollede, skønne søn. Jeg elsker begge to himmelhøjt, men hvor kunne de bare ikke være mere forskellige end de er. Og hvorfor skal jeg undvære den ene, for at nyde den anden?

23897698_10214652963107657_554705783_n

(Sommeren 2015)
I denne weekend klædte Zeb sig ud, han fandt nogle gamle lyserøde Disney Prinsesse huer, som havde været ynglings før han sprang ud. Jeg fik nærmest en knytnæve i maven, for der stod min datter, åhh hvor har jeg savnet hende, det havde været undertrykt længe opdagede jeg. Jeg måtte vende mig om, så Zeb ikke så tårerne – men Chirley så det, og hun følte min smerte. Zeb behøver ikke at se det og evt få dårlig samvittighed over de valg han har truffet, han har haft det svært nok i de første 10 år af hans liv, det er hans tid til at stråle nu

30122262_10215847365286965_755077922_o

(April 2018)

At læse dette, bringer tårer i mine øjne, og jeg forstår. Forstår hvorfor, for jeg har jo ingen steder jeg kan gå hen med min sorg. Ja der er sorg, sorg over ikke mere have min datter mere, kunne omfavne hende, sige hendes navn og samtidig skal jeg skjule det, for jeg vil ikke såre min søn over hans valg. Han har mere ret til livet, dette smukke unikke unge væsen, der blomstre foran mig, end jeg har til at være egoistisk og savne en der engang var. Jeg startede på at skrive dette d. 5.3 og nu har vi d. 7.4 den trækker lidt tænder ud, også fordi jeg har valgt at åbne mig her i dette indlæg. Jeg springer nok lidt i det, bær over med mig og jeg trækker nok også tiden lidt.

For mig har det sværeste nok været, familie og venner som ikke ville acceptere Zebs udvikling. Selvom det gør ondt i mig, så skærer jeg dem fra hvis de efter en snak eller to, fastholder deres meninger og kalder Zeb ved dåbsnavn og fødsels pronom. Når min gamle far på 77 år kan acceptere Zebs forvandling, så må jeg gerne være “en kælling” når det handler om andres mening om mit barn 😉

Jeg tænker meget på de børn og unge mennesker som står helt alene i dette, fordi forældre, familie eller venner ikke kan rumme det. Jeg vil gerne gøre det lettere for dem, være der for dem, men det kan jeg jo ikke. Ikke når jeg ikke selv er mandsopdækket og mangler erfaring i dette. .

Der har været dage hvor mit hjerte næsten følte fysisk smerte, ved tanken om alt det mit barn har i vente i fremtiden. Jeg har grædt og følt mig helt utrolig ensom i dette, ikke fordi at jeg ingen opbakning har, for det har jeg. Min mand er fantastik i dette, det samme er Zebs søskende. Men simpelthen fordi jeg ikke kender andre i samme situation, som jeg kan snakke med og som kan sætte sig ind i min frygt. Jeg kan ikke få svar på den million spørgsmål jeg har, før vi er kommet igennem det vi står foran, og det er mega skræmmende.

30122232_10215847366927006_743270153_o

(April 2018)

Nogle gange peger et barn på ham og hvisker til dem de er sammen med. Zeb griner bare, og det er skønt at han tager det sådan. Han svarer også gerne på spørgsmål hvis vi stoppes, han har et kæmpe hjerte. Og jeg er altid en smule bange, for hvad der kommer ud af deres mund. Zeb er god til at sige- mor det er bare ord. Men jeg ved hvor meget ord kan såre og ødelægge.
Far er ved at åbne sig i alt dette og har for første gang skrevet “min søn” jeg ved det ikke har været let, og jeg er total overrasket og virkelig glad på Zebs vegne. Det betyder SÅ meget for min lille seje bandit, og han blev så glad at jeg var tvangsindlagt til at se en spontant opstået danse battle med ham selv 😉

Jeg vil ALTID stå ved min søns side, uanset hvad – Jeg elsker dig Zeb

 

Følg bloggen ved at trykke på “Følg” knappen og få info om nye indlæg 😀

2 kommentarer

  • Zack

    Dejligt at se at du støtter Zeb. Det skulle lige have været mig der var så modig til at springe ud i samme alder, men tiden var bare en anden, og med 0 støtte nogen steder. Jeg håber og det bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Satine

      Mange tak Zack.
      Vi har lang vej endnu, men vi tager 1 skridt af gangen, så er jeg sikker på at vi klarer det 🙂
      Jeg håber at du også finder støtte rundt om dig nu, jeg ved hvor svært det kan være.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zeb. Part 5