Denne side tilegner jeg Zeb.
Zeb er fra 2005 og den sidste i flokken, han er født som pige og levede som sådanne i 11 år. Af respekt for Zeb som følger med her, skriver jeg kun: Zeb, han og ham.
(Zeb som baby)
Zeb var et besværligt barn indtil 6 års alderen, med en omtumlet opvækst. Far og jeg kunne ikke arbejde sammen om noget som helst. Han ville have “sin datter” for sig selv og jeg blev bearbejdet så meget at jeg til sidst sagde fint, tag ham. Bare for at jeg og de to andre af mine børn, kunne få lidt fred i vores liv, og det virkede. Da var Zeb 4 år.
(3 år på dette billede)
Men da Zeb blev 6 år ændrede alt sig og han ville bo hos mig og var meget vedholdende i ½ år, så jeg “stjal” mit barn hjem og vandt bopælen. Zeb var for altid forandret, meget stille, græd hvis jeg hævede stemmen, uanset hvorfor og hvem det var møntet på. Han klinede sig til mig og ville ikke være alene.
I skolen gik det ikke for godt, han kunne ikke koncentrere sig og gik en klasse om, jeg måtte bestikke ham med alt muligt for at følge bare lidt med i timerne. Han kunne ikke lærer og kunne ikke forstå at det var vigtigt. Det var som om alt der kunne gå galt, gik galt. Vi prøvede at flytte skole og det hjalp lidt. Men uanset hvor meget vi prøvede så passede Zeb bare ikke ind i nogle af pige grupperne. De gad ikke lege med ham, kun hvis de selv lige blev holdt udenfor lidt, så var han god nok. Til sidst skrev Zeb en meget rørende besked i Messenger til mig, han sad oppe på sit værelse og jeg var i stuen, jeg kunne høre at han græd da jeg fik beskeden om at han lige ville skrive noget til mig. Det var d. 1 april 2016 der blev vendepunktet for mit meget smukke barn og resten af vores lille familie.
Zebs far stejlede fuldkommen, det samme gjorde bedstemoderen (farmor) og hendes nye mand, men resten har taget det fint. Sidste gang Zeb var sammen med sin far var engang sidst i April 17. Da skulle vi til fætter Emils konfirmation, Zeb havde tilbragt weekenden hos far og bedste. Far prøvede at overtale Zeb til at tage kjole på i stedet for det tøj vi havde været ude at købe til dagen. Zeb blev meget berørt og ulykkelig over episoden og har ikke siden set sin far, det er svært at være den der siger: husk lige at ring til far, Eller: Jamen far elsker dig skam, han kan bare ikke finde fodfæste i det der sker – og Zeb så siger: Det er fordi at han er homofob.
Nogen gange må jeg samle min kæbe op fra gulvet, de ting Zeb siger, den viden han har – hvor kom det lige fra?
Trods mit “jamen så gør vi bare sådan og sådan og kom ned og få et kram” så har det ikke været helt let at sluge. Zeb havde f.eks. hår næsten ned til taljen, og mere tøj end nogen anden i vores hus. På et splitsekund blev han korthåret, og tøjet blev foræret til hans yndige kusiner. Alt sammen skete foran øjnene på mig og jeg kunne ikke stoppe det. Tanker som: hvad nu hvis han fortryder det? Hvad nu med tøj? Hvem skal jeg kontakte? Læge? Brandbil?
Jeg måtte bare trække vejret dybt og tage noget af tøjet retur, for ellers ville Zeb skulle gå nøgen ud og handle nyt tøj. Skabe og skuffer blev fyldt igen, denne gang med drengetøj, jeg kan garantere for at der er intet der kan minde lidt om pigetøj på hans værelse mere.
Sorgen i Zebs øjne når jeg kommer til at sige hun og hende, den gør ondt helt langt inden i mig. Men jeg har forklaret at jeg i 11½ år sagde BEEP, hende og hun og det er ikke helt så let at ikke komme til at sige forkert, det kan ske og det sker. Det er ikke med vilje og jeg skammer mig når det er, uanset hvad, så elsker jeg mit barn. Hverken navn eller køn kan ændre det.
Midt i alt dette, er Zeb blomstret helt enormt op, hvor der før ikke var venner, er der nu en del flere rigtig gode drenge venner. Han er super fjollet og ender tit som midtpunkt. Han griner højlydt og danser for mig hver dag. Ikke på en tøset måde, men fordi at han elsker når jeg ligger flad af grin over ham, og han er en sand mester til at få mig til at grine. I skolen er der klare forbedringer, han er blevet dygtig og kan følge med nu, alle ved hvem Zeb er og at han før var pige. Alle i de små klasser råber “Hej Zeb” og man kan høre i deres stemmer at Zeb er sej. Det er fantastisk at få lov til at opleve.
(Det var en omvæltning da håret blev klippet)
Jeg fik en tid hos lægen til Zeb, jeg tænkte at han måtte kunne vejlede os i hvad vi nu skulle gøre. Men jeg tror faktisk at vores ellers knald hamrende dygtige læge fik et forkert indtryk af hvad vi gerne ville. Det føltes lidt som om at han ville “omvende” Zeb, men han stillede alligevel nogle spørgsmål, som jeg ikke selv havde stillet. Og jeg kan love jer for at Zeb har måtte svare på rigtig meget, og jeg spørger stadig.
(Zeb elsker sit hår)
For et par år siden, var der en pige i min større søns klasse som havde det på samme måde som Zeb, og som også er transkønnet, derfor vidste jeg at inspektøren og lærerne er rummelige og jeg aftalte et møde med dem. Der var ingen problemer og Zebs klasselærer boede rent faktisk i et pige/pige forhold, hun har været helt fantastisk i at støtte Zeb. Faktisk vidste de jo lige præcis hvordan de skulle tackle det og fik en foredragsholder fra sexologisk center i Aalborg ud. Hun kom først hjem til os og snakkede både med mig og Zeb og Zeb alene, de to blev enige om hvad der skulle siges i skolen og hvordan det skulle foregå.
Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.
Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den Du er velkommen til at stile spørgsmål, eller dele din mening her.
Skriv gerne en kommentar