Travlt? Mig? Næ, jeg venter da bare…

Jeg har virkelig haft travlt. Jeg fik jo job, og jeg ELSKEDE det, men jeg knoklende nok lidt for meget uden at tænke på mig selv.

Og så som et lyn fra en klar himmel, blev jeg “søsyg” og det blev mere og mere, det gik stærkt ned ad bakke.

Jeg kom til lægen og hun mente at jeg havde øresten og bad mig bestille en akut tid hos en ørespecialist. Jeg ringede og sekretæren ville ikke hører på noget med akut tider trods lægens mail til hende, det fandtes helt bestemt ikke. 6 uger var det bedste hun kunne gøre for mig.

Det kostede mit job midt i oktober, men jeg kunne ikke gøre andet end at vente. Og nu here d. 9 -12- 2018 venter jeg igen. Jeg har været hos specialisten 2 gange og øresten er udelukket. Specialisten er sur over der gik 6 uger, han mener at min læge skulle have ladet mig indlægge dengang jeg først kom med dette.

Nu venter jeg så på at komme til MR scanning for at se om det evt har været en lille blodprop, eller om der måske sidder en knude og trykker på balancenerven, eller om det er virus på balancenerven – jeg håber klart på det sidste. Min -forhåbentligt- sidste ventetid stopper d. 14 februar når jeg skal scannes.

Jeg ligner helt klart en 24 hestes brandert når jeg kommer gående, og hvis jeg bliver stresset, går det helt af H`til Pyha.  Bilen er parkeret og jeg må køres rundt. Jeg er bestemt ikke populær herhjemme