Travlt? Mig? Næ, jeg venter da bare...

Rettens afgørelse.

Vi var inde i Retten med Zeb, så han kunne tale med Dommeren og en børnesagkyndig, uden os forældre.
Dommeren hentede Zeb i ventearealet og vi gav hånd. Mine sidste ord til Zeb da han gik ind var “Bare vær dig selv og fortæl sandheden, svar så godt du kan på alle spørgsmål og sig til dem hvis du ikke forstår spørgsmålet, så går det helt sikkert som det skal” Dommeren kiggede på mig, og nikkede og så var de væk.

Det tog ca. 1 time hvor Johnny og jeg bare sad i venteområdet og kiggede ud i den blå luft, ingen af os havde så meget at sige, begge var vi i hver vores tankeverden med Zeb som hovedperson. Vi ønsker ham jo kun det bedste, og det er svært at give han, når vi hele tiden skal slås.

Dette var lige efter jul og vi fik Dommen i Januar, men da der jo var 4 uger som faderen kunne anke i, ville vi ikke råbe for højt, Zeb var virkelig nervøs for at hans far skulle anke. Ikke fordi at han ikke elsker sin far, for det gør han helt bestemt og han syntes at det er bund ærgerligt at det skal være sådan her, men der var bare ingen anden udvej.

 

Men vi vandt altså, og Zeb fik det som han ville. Jeg har nu hele forældremyndigheden, men det betyder ikke at jeg ikke vil informere far i de forskellige ting, eller sende ham et billede i ny og næ, og når far engang får sit eget sted, vil Zeb meget gerne på ferie/weekend hos ham.

Han har min fulde opbakning, jeg hammer elsker den unge altså. Dette var et bittersødt win.

 

(Der ses søndags tv og slappes af)

Godt at Zeb har Alba, de to er så gode sammen.

Retssagen er overstået og vi kan trække vejret igen.

2 kommentarer

  • Danny Andersen

    Hejsa
    Det er en fantastisk fortælling om din søn Zeb. Og dejligt at høre du/i vandt sagen. Håber da engang i fremtiden Zebs far indser hans fejl og accepterer Zeb som han er.
    Hilsen Danny (Saltumvej)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Satine

      Hej Danny.
      Tak for din søde kommentar, det håber Zeb og jeg også på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Travlt? Mig? Næ, jeg venter da bare...