Retsbesøg nummer 1.

Tirsdag d. 18 September, vi kørte til retten og var der i god tid. Jeg var fuld af nerver og det samme var Zeb. Han var helt bleg og sagde ikke så meget, kvart i 9 skrev jeg en sms til Zebs far- Hvor langt er du? . Vores Advokat kom og snakkede med os, jeg informerede om omtalte sms og vi ventede, til sidst måtte vi gå ind uden Zebs far- ikke engang en Advokat til at repræsentere ham kom der (Zeb blev i venteværelset) og vi gik igang.
Jeg afgav forklaring, og min Advokat stillede spørgsmål som dommeren skrev ned. Til sidst kunne vi ikke tale mere og Dommeren besluttede at give far en ny chance. Så vi skal derind igen på et endnu ikke oplyst tidspunkt.

Kl 16.xx kom en sms fra Zebs far- hvad mener du?? Og jeg forklarede, han blev sur og skrev om arbejde og manglende tid. 😮 WHAT?? Ehh ok.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg ved at vores barn fortjener SÅ meget mere end at blive “glemt”
Zeb gik igen en tur ned med flaget, og følte sig uelsket og uønsket. Mit hjerte bløder for dette smukke og ekstremt følsomme væsen <3
Zeb- din mor elsker dig, og vil altid være der for dig. Glem det aldrig min dreng, jeg elsker dig og er så stolt af dig.