Mor her, alt det dejlige og den ¤%&”#”¤ tumor

Nå, jeg fandt min allerførste store kærlighed på Facebook, jeg havde ikke set eller talt med ham i 36-37 år, det endte lidt brat og helt forkert. Vi blev kærester da jeg var 14 (han troede at jeg var 15, ups) forlovet da jeg så blev 15 og gik fra hinanden da jeg var 18. Jeg kylede min ring ud af vinduet mens vi kørte, han sagde absolut ingenting. Da vi så nåede frem, steg jeg ud og smækkede døren, og så ham køre bort, uden et ord. Mit liv blev helt forandret og jeg græd mange mange tårer over min tabte kærlighed. Jeg opførte mig som en komplet idiot overfor ham de sidste 6 mdr, så jeg forstår ham sådan set godt i dag.

En af vores fælles venner døde og min bror tog til begravelsen. Om aftenen ringede han til mig og fortalte at han havde talt med Andersen, mit hjerte hoppede og jeg lod som ingenting og min bror fortalte at de var venner på Facebook gennem det sidste år. Jeg tænkte at det var vildt, for jeg har absolut ingen tal på hvor mange gange JEG havde ledt på Facebook og andre steder efter ham. Og nu fortalte min bror at han havde været venner med ham i et helt år. Jeg måtte ind og kigge, jeg fandt ham og nærstuderede hans profil i flere dage, før jeg tog mig sammen til at skrive til ham. Der gik et par timer så søgte jeg hans venskab og skrev at set var for at være sikker på at han fik min besked. Jeg fik er Thumbs Up.. Jeg mener.. En Thumbs UP?? Det var alt, det var virkelig trist.. Tænkte at han virkelig måtte hade mig 🙁

En uge efter skrev jeg til ham igen, fortalte om mine børn, den tumor der er i mit hoved og en masse andet ligegyldigt vås. Jeg regnede ikke med svar, efter den der afvisning ugen før, men han svarede og vi skrev heftigt sammen i flere dage før jeg gav ham mit nummer, og så snakkede vi i 2½ time, om alt, vores liv, vores tanker, vores børn, hvad der skete dengang osv. noget tid efter skrev han at han skulle til Randers d.15.4 på min fødselsdag og jeg skyndte mig at skrive at han gerne måtte komme eller jeg kunne køre ned og møde ham. Han kom, og da han trådte ind af døren, var jeg præcis ligeså solgt som dengang for en menneskealder siden hvor han var min. Siden har jeg været hos ham og han har været her flere gange, jo mere vi sås og skrev sammen, jo mere tabte jeg mit hjerte og jeg er vanvittigt forelsket i ham nu, og nu er vi kærester 😉 Vi har mødt hinandens børn, og han har de dejligste børn og børnebørn. Børnebørnene har de fedeste navne 😀
Så pt er mit liv på dette plan fuld af glæde, kærlighed, varme og mange sommerfugle i maven. Alt er så velkendt og som jeg husker det, bortset fra vores alder..

Samtidig er jeg begyndt at svimle meget mere, vælte rundt, falde ned af trapper og andre steder, får tit meget ondt i hovedet, så jeg kontaktede Høreklinikken og de bad mig komme ind til en undersøgelse. Jeg fik en hasteindkaldelse til MR scanning som de ikke kunne gøre hurtigt nok, så jeg blev indlagt for at få den igennem. Det viser sig at knuden er blevet dobbelt størrelse af hvad den var i Januar i år. Så nu skal der ske noget og jeg venter på at blive kaldt ind på Riget. Bonus er at jeg blev COVID19 testet og den var negativ.
Andersen er ved at gå ud af sit gode skind, for han skal med jobbet 3 uger ud af DK og kan derfor ikke tage med mig ind på Riget, hvilket han havde holdt hårdt på at han skulle. Men vi skal være realistiske, vores forhold er helt nyt og han kan ikke gøre fra eller til lige nu. Jo, jeg ville rigtig gerne at han holdt mig i hånden derinde, men hans job er altså vigtigt. Og vi kan være sammen bagefter. Men det er ski lidt ærgerligt at det er nu den “lille lede lort” vokser så stærkt, jeg ville da gerne have mere tid inden operation, men det bestemmer vi desværre ikke selv. Og hvem ved, måske får Andersen sin vilje og alt er normalt efter operationen.. I al fald, så går livet videre, hånd i hånd med den mand der har mit hjerte og som jeg ledte efter i så mange år. Nu slipper jeg ham sku aldrig igen 😉